Sproget i TV – læserbrev sendt til Politiken idag

Share Button

Det er ikke kun, som Henrik Palle skriver i ”Sprogbrug i TV”, på TV2 Fri, det kniber med sproget. Det er generelt på alle TV2’s programmer, og er ved at brede sig til de øvrige danske kanaler.

Jeg nævner i flæng: det ligner at (det er der ikke noget der hedder); har begyndt (i stedet for er begyndt – blot ét eksempel – den er gal med mange lignende verber); fremadrettet i stedet for i fremtiden/fra nu af (fremadrettet er et tillægsord); datidsformen af verber der ender på –de er forsvundet så hadede, skadede, ledede osv. bliver til hadet, skadet og ledet; konstruktioner som ‘i sidste uge har jeg været hos lægen’;  og ord som socialdemokraterne og manden bliver til socialdemokraterne de og manden han. Og så er der problemerne med at udtale e-, i- og æ-lyde. Ligger og lægger udtales ens, sådan lidt midtimellem, bare for en sikkerheds skyld; gær udtales ger, engelsk ingelsk, og hende og hendes bliver næsten til hine og hines (dog med lidt kortere i). Og man kunne blive ved. ”Det er bare fordi du er blevet for gammel til at acceptere, at sproget udvikler sig”, får jeg så at vide. Men er der virkelig i alle disse tilfælde bare tale om en ”naturlig udvikling” som vi bliver nødt til at acceptere?

Leave a Reply